Projektledelse
Projektledelse

Ud over at være ejer af Cavagnaro Design leverer jeg også IT-ydelser inden for projektledelse.

Jeg er freelance og har du brug for en projektleder der har ben i næsen og som vil have leveret projekter til tiden, så kontakt mig endelig. Jeg formidler gerne kontakten til det konsulentfirma jeg primært bookes ud af.
           

 

Profilresume:

Jeg er en erfaren IT-pige med en god teknisk indsigt. Jeg har haft en lang række forskellige roller i min karriere, såsom programmør, analytiker, designer, teamleder, projektleder og afdelingsleder. De sidste mange år har jeg arbejdet som projektleder og afdelingsleder.

 

Jeg har stor erfaring med store administrative og kritiske systemer indenfor Finans. Nøglebegreber er bl.a. betalingsformidling, clearing, kortsystemer, uden- og indenlandske transaktioner, samt konverteringer inden for bank og pension Jeg arbejder meget metodisk og struktureret, samtidigt med at jeg evner at se projektet i "helikopter perspektiv". Min tidligere tekniske baggrund gør at jeg også kan udfordre de tekniske projektressourcer på detailniveau.

 

Jeg lægger megen vægt på, at projektgruppen fungerer som et team. Jeg er   meget opmærksom på lederen som coach. Udvikling af medarbejdere sker ikke kun en gang om året, men hele året og jeg lægger stor vægt på dialog, personalepleje og uddannelse.

 

Jeg lader aldrig problemer vokse, men tager dem i opløbet. Jeg har et godt overblik, og er rigtig god til at sætte mig ind i nye systemer og ansvarsområder på meget kort tid. Jeg er meget forandringsvillig og har et utroligt gå på mod. Jeg bevarer hovedet koldt i pressede situationer og kan have mange bolde i luften på en gang. Jeg er eminent til hurtigt at opbygge et godt og solidt netværk, som er en stor hjælp i min hverdag som projektleder.

 

 

Uddannelse:

Uddannelse

 

1997: IBM’s diplomuddannelse for projektledere

1991: Intern Edb-uddannelse, grunduddannet af GiroBank, med efterfølgende Edb-praktik.

1989: EDB skolen, Herlev

1985: Matematisk student fra Niels Steensens Gymnasium

 

 

Kurser:

Kurser

 

2011: Lederakademiet, 1Direction

2009: Introduktion til forsikring og pension, Forsikringsakademiet

2007: Certificering Prince2

2007: Lederens personlige ressourcer (Right Kjaer og Kjerulf)

2006: Lederskab og personlighed (KK5 – test) (Right Kjaer og Kjerulf)

 

2006: Konfliktløsning

2005: Certificering IPMA B

 

Arbejdsområder:

 

2012 - 2012

Konsulent

 

Kunde: SDC

Rolle: Leder af kommercielle opgaver, Bankudvikling/Projektleder.

 

Opgaver:

Teamleder og iværksætter af ny afdeling for kommercielle opgaver. Daglig ledelse, økonomiopfølgning, rapportering og ressourceallokering. Udarbejdelse af skabeloner og struktur til det daglige arbejde. Udarbejdelse af leveranceplaner og statusmøder med kundeområdet. Projektledelse og projektkoordinering af de større kommercielle opgaver. Workshops med kunder og udarbejdelse af løsningsforslag og releaseplanlægning.  

 

 

2011 - 2012

Konsulent

 

Kunde: SDC

Rolle: Interim leder (Afdelingsleder) Systemfundament.

Opgaver:

Effektivisering af afdeling. Vurdering og eksekvering af afskedigelser. Daglig ledelse, økonomiopfølgning, budget- og strategiplanlægning. Daglig driftopfølgning og rapportering på incedent og fremdrift. Iværksættelse – ”fra work around til driftsatbilitet og blivende løsninger”. Afholdelse af udviklings- og lønsamtaler, samt ansættelsessamtaler.

 

 

2010 - 2011

Konsulent

 

Kunde: Nordea Liv og pension

Rolle: Projektleder på ALKA-konverteringen.

  Opgaver:

Konvertering ved brug af nytegningsfunktionalitet og produktmapning, daglig projektopfølgning og udarbejdelse af scope, allokeringsaftaler, rapportering, planer m.v.

 

 

2009 - 2010

Konsulent

 

Kunde: FSP - Finanssektorens pensionskasse

Rolle: Projektleder

Opgave:

Projektleder på datakonverteringen fra FDC-system til Forca medlemssystem. Udarbejdelse at underleveranceaftaler til FDC og efterfølgende daglig opfølgning på dataleverandøren FDC. Reviewkoordinator på forretningsmæssige udviklingskrav, og ansvarlig for udarbejdelse af risikoanalyser og imødegåelser, samt sparringspartner til ledelsen på teknisk projektledelse. Havde ansvar for udarbejdelse af konverteringsdrejebog og fall-backplaner, samt var testkoordinator på FSP-ressourcer.

 

 

2008 - 2009

Konsulent

 

Kunde: ATP

Rolle: Projektleder, teamleder.

  Opgaver:

Teamleder og iværksætter af ny afdeling i Forretningsudvikling.(KundeAktivitetsCentret)

Daglig ledelse, økonomiopfølgning, budget- og strategiplanlægning.  Udarbejdelse og forhandling af forretningsgange. Udarbejdelse af skabeloner og struktur til det daglige arbejde. Afholdelse af perspektivsamtaler og coaching af nye medarbejdere. Afholdelse af statusmøder med kundechefer og PensionDanmark.

 

Projektleder på mindre opgaver

PensionDanmark udviklingsopgaver.AES, ATP, PFA-sundhedsordning udviklingsopgaver.

 

Projektleder på større udviklingsopgaver

Tværgående projekt E-Indkomst på ordningerne AES, AER, ATP og SP overdraget fra anden projektleder.

F2100 projektet (driftstabiliseringsprojekt) Afslutningsrapport- Sort Gate overdraget fra anden projektleder

 

 

 

2007 - 2008

Konsulent

 

Kunde: ATP

Rolle: Projektleder

  Opgave:

Projektleder på PensionDanmark årsultimo, administrativ og teknisk projektledelse. Udarbejdelse af projekttilbud. Opfølgning og koordinering af underleverancer mellem PensionDanmark, ATP, IBM, Formula, og Lettershop. Generel projektopfølgning og planlægning incl. Økonomi.

 

 

2006 - 2007

Projektleder

 

Kunde: SDC

Rolle: Projektleder

  Opgaver:

CERDO projektet, udvikling af svensk infrastruktur. Projektet var et meget politisk betonet projekt med hårde deadlines.

 

Administrativ og teknisk projektledelse. Identificering af GAP mellem kundens eksisterende og det nye system. Udarbejdelse af systemtilbud. Samarbejde med eksterne datacentraler i Sverige. Opfølgning og styring af underleverandører. Opfølgning på hele det tekniske set-up, som IBM var leverandør af. Projektgruppen var på 11 personer, blandet fastansatte og konsulenter.

 

 

2006 - 2006

Ansat

 

Virksomhed: SDC-Udvikling A/S

Rolle: Projektleder

  Opgaver:

Administrativ og teknisk projektledelse af Terra-Banker (bedriftskundeprojekt) som handlede om udvikling af erhvervsløsning.

Det var et meget politisk projekt, hvor kravstiller ikke vidste hvad deres kunder reelt ønskede og det var et projekt hvor der er sammenspil mellem klientdel og hostudvikling.

 

Daglige opgaver bestod af Udarbejdelse af strategierne og de nye tekniske løsningsmodeller, general opfølgning og udarbejdelse af systemtilbud. Koordinering af interne og eksterne underleverancer, herunder koordinering mellem danske og norske datacentraler. Projektgruppen var på 4 klientudviklere, 6 hostudviklere og 4 testere.

 

 

2003 - 2005

Ansat

 

Virksomhed: SDC-Udvikling A/S

Rolle: Projektleder

  Opgaver:

Administrativ og teknisk projektledelse i 'Terra-Banker' (konverteringsprojekt, udvikling af Norsk clearing)

 

Det var et projekt, hvor kravspecifikation og brugerdeltagelse var utrolig vigtigt, men hvor brugerne ikke kunne stille med den tekniske viden. Projektet udarbejde løsningsmodeller til godkendelse for at kunne komme videre i processen. Det var meget politisk betonet projekt med hårde deadlines.

 

Daglige opgaver

Udarbejdelse af strategierne og de nye tekniske løsningsmodeller, general opfølgning og udarbejdelse af systemtilbud. Koordinering af interne og eksterne underleverancer, herunder koordinering mellem dansk og norske datacentraler. Opfølgning på hele det tekniske set-up, som IBM var leverandør af. Projektgruppen var på 11 personer. Et mix af fastansatte og konsulenter.

 

 

Projektleder på etableringen af en kommandocentral i forbindelse med indkonvertering af 84 norske banker - Terra gruppen.

 

Udarbejdelse af forretningsgange, vagtplaner og drejebog. Rapportering til overordnet styregruppe. Koordinering af hele projektet til et samlet drejebogsværk. Udførende i kommandocentralen i prøve og endelig konverteringsweekend. Koordinering af eksterne parter i tidslinie.

 

 

 

2002 - 2003

Ansat

 

Virksomhed: SDC-Udvikling A/S

Rolle: Projektleder

  Opgaver:

Rationaliseringsprojekt vedr. fakturering.

Administrativ og teknisk projektledelse. Udarbejdelse af strategierne og de nye tekniske løsningsmodeller. General opfølgning og udarbejdelse af systemtilbud. Ansvarlig for underleverancer med ekstern leverandør samt for underleverancer internt i SDC-udvikling og WM-data SDC. Opfølgning på hele det tekniske set-up. Medlem af styregruppen. Projektgruppen var på 3 personer og 2 eksterne leverandører

 

 

2000 - 2001

Ansat

 

Virksomhed: SDC-Udvikling A/S

Rolle: Projektleder

 

Opgave:

Projekt, BG-konvertering (Udkonvertering af BG-bank til Danske Bank)Det var et eget politisk projekt, men nogle hårde politiske/strategiske deadlines.

Teknisk projektledelse. Udarbejdelse af strategierne og de sammenhænge, der var mellem de forskellige systemer. Udarbejdelse af selve udtrækningsstrategien – flowet og den tekniske gennemførsel med hensynstagen til de øvrige kunder på SDC. Opfølgning på hele det tekniske set-up – udarbejdelse af systemtilbud. Medlem af styregruppen.

Evaluering af de enkelte delprojektledere til deres respektive personaleansvarlige. Kernegruppe 3 personer, 12 delprojektledere, samlet koordinering for 129 personer.

 

 

2000 - 2001

Ansat

 

Virksomhed: SDC-Udvikling A/S

Rolle: Projektleder

 

Opgave:

Projekt Nyt-clearingsformat. Rationaliseringsprojekt (Udvikling)

 

Planlægning fra preindstilling til implementering. Teknisk og administrativ projektleder. Udarbejdelse af strategi og løsningsmodel.

Havde hovedkontakten til brugerorganisationen, som i dette projekt var på Fyn. Udarbejdelse af systemtilbud. Afholdt udviklingssamtaler med projektdeltagerne. Projektgruppen var på 8 personer.

 

 

 

1999 - 2000

Ansat

 

Virksomhed: SDC af 1993 A/S

Rolle: Projektleder

 O pgaver:

Var ØMU-projektleder på dokumentløs clearing. Koordinering med andre projekter, og udarbejdelse af testmateriale, samt planlægning af test internt og i sektorregi. Var repræsentant for SDC i Finansrådet i form af arbejdsgruppe 'dokumentløs clearing´. Afholdt udviklingssamtaler med projektdeltagerne. Projektgruppen var på 10 personer.

 

 

1998 - 1999

Ansat

 

Virksomhed: SDC af 1993 A/S

Rolle: Projektleder

 

Opgave:

Projekt 'Fælles indbetalingssystem' – udvikling af indbetalingskortsystem, var et udviklingsprojekt med flere underleverancer. Var repræsentant for SDC i Finansrådet i form af arbejdsgruppe FIK og GIK. Afholdt udviklingssamtaler med projektdeltagere. Projektgruppen var på 4 personer.

 

 

1996 - 1997

Ansat

 

Virksomhed: GiroBank A/S

Rolle: Projektleder

 

Opgaver:

Var ansvarlig daglig leder for Betalingsformidling i GiroBank’s IT-afdeling.Leder for en personalegruppe på 12 personer.

 

 

1996 - 1997

Ansat

 

Virksomhed: GiroBank A/S

Rolle: Projektleder

 

Opgaver:

Udviklings- og vedligeholdelsesprojekt CPTS, samt afholdelse af udviklingssamtaler.

 

 

1996 - 1997

Ansat

 

Virksomhed: GiroBank A/S

Rolle: Systemudvikler

 

Opgaver:

Var systemansvarlig på Det Centrale Posthusterminnalsystem, CPTS, samt repræsentant for SDC i Finansrådet i form af arbejdsgruppe FIK og GIK. (GiroBank’s IT afdeling fusionerede med SDC)

Stod for alt lige fra planlægning, konstruktion, koordinering, test og implementering. Behersker COBOL, DB2, JCL og på brugerniveau OPC.

 

 

1994 - 1996

Ansat

 

Virksomhed: GiroBank A/S

Rolle: Projektleder

 

Opgaver:

Projektleder på at få Ekspeditionskontrollen i GiroBank’s konverteringsprojekt fra CDC-platform til IBM-platform. Udarbejdelse af konverteringsstrategi, testmateriale og implementeringsplan.

Koordinering af det leverede, som blev konverteret i Indien, samt projektrepræsentant for GiroBank i Indien.

 

 

1986 - 1994

Ansat

 

Virksomhed: GiroBank A/S

Rolle: Systemudvikler

 

Opgave:

Udvikler og planlægger på diverse Edb-systemer i GiroBank’ s IT-område.

 

 

 

 

 


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.01 | 08:55

Hva koster denne kjole

...
12.05 | 18:25

...
15.12 | 18:10

Hej, det ser godt ud, men det tager nogle år før jeg skal konfirmeres .

...
27.08 | 18:09

Jeg vil også gerne vide hvis man kan det, og hvor man kan gøre det?

...
Du kan lide denne side